Blomkålssuppe

blomkålssuppe, suppe, healthy

Vi går snart ind i efteråret og hvad er vigtigere i efteråret end suppe? Her er en suppe, som jeg selv synes er super lækker, når jeg har ondt i halsen eller bare har lyst til noget dejlig varmt.
Det jeg kan lide ved suppen er, at den er så billig og su venlig. Det er meget få og billige opskrifter som skal benyttes! 🙂

Opskriften er til 2 personer.

Ingredienser
Blomkål
2 kartofler (mellem størrelse)

7dl. hønseboullion
2dl. madlavningsfløde 8% (eller kokosmælk, hvis du foretrækker det)
2spsk. olie, kokosolie eller smør
50g. bacon, skinke eller chorizo
1 løg
Salt og friskkværnet peber (jeg brugte bl.a. salt med parmesan fra Nicolas Vahé)

Fremgangsmåde
Hak løget fint og sauter løget i en gryde med fedtstof.
Skyld blomkål og kartofler. Del blomkålen i små buketter og skær kartofler i tern.
Hæld hønseboullion i gryden med løget og bring det i kog.
Når det det koger tilføjes blomkål og kartofler.
Lad det hele koge i 12-15 minutter eller indtil kartoflerne er bløde.
Mens det koger steger du bacon på en tør og forvarmet pande indtil det knaser som du kan lide det.
Purér efterfulgt suppen med en stavblender og smag til salt og peber.
(føler du ikke der er nok smag, kan du tilsætte “det tredje krydderi” som er god smags forstærker til suppen)
Suppen serveres med bacon på toppen og evt. hakket persille.

God appetit.

signature_3

   

BLOMKÅLSRIS MED PEANUTBUTTERSAUCE

peanutbuttersauce+blomkålsris

Der er intet som peanutbutter. Jeg elsker det simpelthen, sådan et godt stykke ristet franskbrød med peanutbutter og marmelade, uhm. Men bedre end det er da, hvis man også kan få det til aftensmaden.

Jeg fandt en ret fra Madbanditten med peanutbuttersauce, men jeg er desværre ikke fan af så meget fedt og følger ikke lchf, nærmere bare lc, så denne opskrift er inspireret af hendes, dog med mindre fedt, for os som ikke er så meget til det 🙂

Ingredienser
Kylling
400g. kyllingefilet
2spsk olivenolie
2spsk. rød karrypasta

Peanutsauce
4dl. kokosmælk
1/2 limesaft
2spsk. soja
3spsk. peanutbutter
2spsk. olivenolie til stegning
salt og friskkværnet peber

Drys
1 finsnittet forårsløg
1/2 æble skåret i tern
lidt peanuts

Blomkålsris
Blomkålshoved

Fremgangsmåde
Kylling
Kyllingen bliver skåret i tern og stegt på panden i olivenolien.
Tilføj karrypastaen når kyllingen er let stegt.

Peanutsauce
Når kyllingen er stegt tilsættes kokosmælk, soja, limesagt og peanutbutter.
Rør i saucen indtil den får en cremet konsistens.
Smag til med salt og peber.

Drys
Bland dryset sammen og kom det over retten

Blomkålsris
Riv blomkålen i en foodprocessor.
Tilføj kogene vand over det revet blomkål og lad de stå i 4 minutter.
Hæld vandet fra blomkålsrisene i en si
Server i en skål og held peanutsaucen med drys over.

Jeg håber at I nyder retten mindst ligeså meget som mig! God fornøjelse 🙂

signature_3

CREMET OSTESUPPE MED PORRER OG BACON CRUNCH

Ostesuppe
I går aftes lavede jeg denne cremede ostesuppe, og den er bare så lækker og nem at gå til!
OSTESUPPE
3 personer
30g smør
2spsk hvedemel
1l. hønse fond
1 pakke buko naturel flødeost
½ pakke buko pikant flødeost
2 porrer, skåret i ringe
1 pakke bacon i tern
2dl. fløde
salt
peber
Først renser du porrerne grundigt for jord, og skærer dem derefter i ringe. (gem lidt)
Find en stor suppegryde, smelt smøret og bland det sammen med melet.
Tilsæt hønsefonden og pisk det sammen. Lad det småkoge i 5-7 minutter under omrøring.
Kom nu flødeosten og pisk det godt ud, til det er helt smeltet ud i suppen.
Tilsæt porrerne simre i 10-15 minutter. Tilsæt herefter fløden og lad de simre yderligere 5 minutter.
Mens suppen simre, finder du en pande og steger bacon.
Smag suppen til med salt og peber.
Læg bacon på noget køkkenrulle, så fedtet bliver opsuget. Hak herefter bacon til crunch og porrer til, og drys det over suppen.
Bon appetit.
(læser fransk, så kunne ikke lade vær) 😉

 

   

SAFTIG RIBBENSSTEG MED GLASEREDE RODFRUGTER

Flæskesteg_1

Ribbensteg er noget af det lækreste jeg ved! Der er intet bedre en sådan et saftigt stykke, men det skal være stegt perfekt før det er godt!
Jeg har for første gang forsøgt mig med ribbensteg og gud hvor er jeg stolt over den. Den blev simpelthen så perfekt! Super saftigt med sprøde svær og god smag. Rodfrugterne var dejlig søde og havde et tilpas bid. Ikke for hårde, ikke for smattede. Så alt i alt var retten lykkedes ret godt! Opskriften er faktisk super simpel og det er en utrolig nem ret efter min mening 🙂

DU SKAL BRUGE
500g ribbensteg
laurbærblade
salt
vand

Rodfrugtmix (pastinak, rødbeder og gulerødder)
1 appelsin
1 spsk honning
2spsk olivenolie

stegesky fra ribbenstegen
25 g blødt smør
2 12 spsk hvedemel
12 tsk sukker
friskkværnet peber
evt. kulør

Stegningen af ribbensstegen afhænger af hvor mør du vil have den, men jeg havde min inde i lidt over 1 time og den blev simpelthen så lækker og saftig!
Forvarm ovnen på 200 grader. Skær riller ned i flæsket og ram ikke kødet! Kom salt ned mellem rillerne og et laurbærblad mellem hver anden ca.
Sæt stegen i et ildfast fad (støt evt. med noget sammenkrøllet staniol til at støtte stegen så den bliver lige) og sæt den ind i ovnen. Når der er 30 minutter tilbage, tilsætter du 3-4dl. vand til stegen og sætter den ind igen.

Imens stegen er i ovnen, skræller du rodfrugterne, skærer dem i rustikke stykker og lægger dem i et ildfast fad. Glaser dem med saften fra citronen, honningen og olivenolien. Sæt dem ligeledes ind i ovnen og i 20-30 minutter.

Når stegen er færdig, pakker du den ind i staniol så den holdes varm. Stegeskyen fra stegen skal bruges til sovsen!
Si stegeskyen og skum evt. fedtet af. Mål skyen, tilsæt vand eller kog ind – der skal være ½ liter i alt. Bring skyen i kog i en gryde. Rør smør og mel godt sammen. Pisk blandingen i skyen og tilsæt sukker og peber. Lad saucen koge ved svag varme og under omrøring i ca. 5 minutter.

Så her har i en super nem og lækker opskrift! 🙂

Håber i har nydt weekenden indtil videre trods det dårlige vejr. Har i dag været ved grænsen og købe en masse ind, så nu er vores lille køkken måske en anelse overbelastet! 😀

signature_3

KVALITETSTID I WEEKENDEN

kvalitets_tid_med_mor

Har tilbragt min weekend i selskab med min mor, som jeg ikke ser så ofte. Dette er også grunden til, at jeg ikke har været aktiv da jeg ville tilbringe den fuldt ud med hende.

Weekenden har været super hyggelig. Fredag lavede vi sushi (mest mig) til aftensmad og nød det med en flaske rosé og hvidvin, mens vi så x-factor. Opskriften på sushi kan finde her.
Lørdagen blev brugt på lidt shopping og et besøg hos mine bedsteforældre. Fik købt mig en lækker blazer/jakke. Den var måske lidt dyr, men kunne ikke stå for den. Senere lavede vi laks og spinatpasta med citronsovs og rester af hvidvin, som tilbehør til aftensmad. Derefter tog vi ind og så 9. April på mors regning. Ikke fordi jeg var særlig begejsret over filmen, desværre. Vil tro den giver mere mening for ældre folk.

sushi_2kvalitets_tid_med_mor_2_sushi

Jeg har nydt min weekend i min mors selskab og jeg har fået købt mig en studenterkjole, inden alle kjoler stiger med 20% bare fordi de er hvide 😉 Planlægger også lidt, at lave et opslag med en masse elegante hvide kjoler, som kunne være et bud på en studenterkjole, for igen, køb dem i god tid! 🙂

Laks

Jeg håber i alle har haft en dejlig weekend og nydt det fantastiske forårs vejr! 😉

signature_3

DEN BEDSTE CHILI CON CARNE!

chili_con_carne_emmadilemma

Eksperimenterede i dag med chili con carne til aftensmad og det var et absolut vellykket resultat. Har rent faktisk aldrig smagt en bedre chili con carne. Tør væde med, at folk der ikke kan lide chili con carne vil kunne lide denne!

Jeg vil gerne dele opskriften med jer og hvis i laver retten så lov lige, at skrive om det var noget for jer 😉

INGREDIENSER
500 g. hakket oksekød
3 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamico
4 dl. rødvin
3 spsk. paprika
1 spsk. spidskommen
1 spsk. cayenne peber
salt og frisk kværnet peber

ENDVIDERE
2 løg, finthakkede
2 fed hvidløg, hakkede
2 revne gulerødder
1 ds. hk. tomater
1 dl oksefond eller boullion
1 ds. drænede og skyllede kidneybønner
1 ds. chili bønner + halvdelen af sovsen fra dåsen
1 hakket rød peberfrugt
en halv hakket chili (1 tsk. chiliflager til børneretter)
50g hakket mørkt chokolade

TILBEHØR
Tortilla Chips med cheese

1. Svits kødet i olien, og bliv ved med at røre, til det er helt grynet og brunt. Vær tålmodig, der må ikke være væde tilbage! Hæld balsamico over, og lad det dampe helt ind i kødet. Tilsæt krydderier og rødvin, og lad det simre under låg i ca. 40 minutter.

2. Svits løg, hvidløg, peberfrugt, chili og gulerødder godt, og hæld hakkede tomater og bouillon ved. Lad det småkoge i 10-15 minutter. Bland det i kødet, og smag det hele godt til. Vend bønnerne og chokoladen i. Giv det hele 10 minutter.

3. Server med Tortilla Chips, evt. knuste i chili con carnen eller ved siden af.

Bon appetit 🙂

signature_3

   

KAGE PÅ 5 MINUTTER

5-minutters-kage

Kender du det når du er lækkersulten, men ikke har noget sødt hjemme? Det jeg gør når det for alvor sker er, at jeg bager en kage på 5 minutter. Nemmere bliver det ikke! 😀

INGREDIENSER

4 spsk mel
4 spsk sukker
2 spsk kakao
½ tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
1 æg
3 spsk olie
3 spsk mælk
3 spsk appelsinsaft

Bland de tørre ingredienser sammen med en gaffel.
Tilsæt ægget og rør yderligere. Tilsæt olien, appelsinsaften og mælken og rør til en ensartet masse.

Sæt kruset i mikrobølgeovnen på højeste styrke (min går op til 800 W, og det er fint) i 3 minutter. Kagen hæver op over krusets kant. … (Sæt evt. kruset på en tallerken)

Ønsker du kagen lidt mere fugtig i midten, forkort da tiden lidt.

Eksperimenter evt. med at tilføje ting. F.eks. chokoladestykker eller hakkede hasselnødder.

En super lækker kage på få minutter! 🙂

God mandag til jer alle.

signature_3

 

HOMEMADE SUSHI

Sushi_4

I går aftes lavede jeg hjemmelavet sushi for første gang. Jeg er et sushi-menneske. Jeg elsker simpelthen det, men det kan godt gå hen og blive en dyr fornøjelse. Jeg går meget op i min økonomi selvom jeg kun er 19 år. Jeg er bevidst om, at jeg kun er på SU, derfor køber jeg ikke dyrt tøj eller går ud og spiser uden jeg ved, der er råd til det. Min kæreste og jeg, fandt ud af, at det ikke er særlig dyrt at lave sushi selv. Jo der er nogle ting som er dyre, men det er noget der skal bruges så lidt af så det kan bruges igen mange gange. Alt i alt, gav vi faktisk kun 150kr for alt indkøb til det. Det er ingenting ved siden af hvad man normalt giver for sushi på en restaurant, derfor synes jeg det er super og hyggeligt at gøre det derhjemme.

Lavede det med min kæreste og det var meget hyggeligt at lave sammen. Det tager tid at lave og det er jo bestemt heller ikke noget man kan gøre hver dag.
Vil gerne dele de opskrifter jeg brugte med jer. 🙂

Sushi_2

INDGREDIENSER OG INDKØB
– Grødris (brugte jeg da det var billigst)
– Tangplader
– Risvinsseddike
– Røget laks (fik 300g til 35kr i netto)
– Syltet ingefær
– Wasabi
– Soya
– Chili mayo
– Avocado
– Rød peber
– Agurk
– Forårsløg
– Flødeost
– Sukker
– Salt
– Folie
– Bambusrulle

KOGNING AF RIS
Kogningen af risen er det første vi gjorde, da det er en lang og tålmodig proces! Skyl risene i vand. Skift vandet indtil det bliver klart (op til 10 ganges skift). Skal du lave ris til f.eks. 4 personer, passer det godt med 6dl. og 6,5dl. vand. Sæt risene i kog. Når det koger slukker du for varmen og lader det køle af i 15 minutter. Bland 5 spsk. risvinseddike, 1 tsk. salt og 5 spsk. sukker sammen. Rør i det indtil salt og sukker er opløst så godt som muligt. Bland blandingen i risene og så er de klar og det er i gang med det sjove.

SUSHIRULLER
Rul bambusrullen ind i folie, så den holdes ren. (valgfrit) Læg en tangplade på på (del den evt. efter størrelse) og dyp dine fingre i en skål med vand så risene ikke hænger fast. Fordel risene på lidt over halvdelen af tangpladen og et lag på ca. lidt under 1cm. Tilføj de ingredienser som du vil have i rullen.
Det er svært at forklare, hvordan man skal rulle sushirullen, derfor har jeg fundet en video, som viser begge metoder jeg har brugt. Der er ligeledes nogle gode opskrifter på sushi i videoen.

Som tilbehør kan du bruge chili mayo, soya, wasabi og så syltet ingefær, som man sluger for at få bedre smag mellem hver sushi 🙂

Sushi_5

Skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål omkring fremgangsmåde mm. 🙂

signature_2

Sushi_3

TOMATSUPPE MED KRYDRET TOPPING

 

Tomatsuppe_1

Vejret er stadig gråt udenfor også selvom vi er i marts måned. Valgte derfor at lave en lækker tomatsuppe med krydret topping, som kunne varme det hele lidt op

Tomatsuppe
• 2-3 store rødløg
• 3 fed hvidløg
• 100 g. soltørrede tomater i olie
• 1 kg. modne tomater
• 8 dl. hønse- eller grøntsagsbouillon
• 4 kviste frisk timian
• 1 tsk. paprika
• salt

Drys
• 50 g. friskrevet parmesan
•  1 tsk. chiliflager
• 4 kviste frisk timian
• 2 spsk. olivenolie

1. Pil rødløg og hvidløgsfed, og hak dem groft. Læg de soltørrede tomater i en gryde sammen med den olie, der hænger ved dem. Varm gryden op, og steg løg, hvidløg og soltørrede tomater i ca. 5 minutter under jævnlig omrøring.

2. Skyl tomaterne. Skær dem i kvarter, og læg dem i den varme gryde. Tilsæt bouillon og timianblade, og lad suppen koge i 15 minutter under låg.

3. Blend suppen med en stavblender, til den er jævn og blank. Smag til med salt.

4. Hæld suppen i skåle, og drys med parmesan, chiliflager og hakkede timianblade. Dryp med lidt olivenolie, og server med godt brød til.

Tips
Servér evt. med et stykke ristet ciabattabrød eller brødcroutoner.

Velbekomme 😉

signature_2

   

VANILJE PANNA COTTA MED JORDBÆR KOMPOT


10988265_527421437397478_2810922084774120131_n

Dessert, wuhu! Vi elsker og tilbeder alle dessert og i vil med garanti elske den her, hvis i altså ikke har allergi for mælkeprodukter.

Det er en dessert jeg lavede i samarbejde med min lillesøster til hendes 16-års fødselsdag. Desserten hedder Panna Cotta og kan laves på mange måder. Vi valgte at lave den med vanilje og en jordbær kompot og det smagte super godt. Det er en usund, men lækker opskrift.

DU SKAL BRUGE:
Panna cotta
8dl. fløde
4 spsk. sukker
5 husblas
2 vaniljestænger

Jordbærkompot
125g. frosne jordbær

2 spsk. sukker
0,5dl. vand

Først tilsætter du fløden i en gryde og tænder for varmen. Rør sukkeret i. Læg husblas i blød i noget vand og flæg vaniljestængerne. Tilføj vaniljen OG stængerne og lad det nå til kogepunktet. Når det er nået til kogepunktet fjerner du det fra varmen og tilsætter husblas – uden vandet selvfølgelig,. Hæld blandingen i de glas eller forme du foretrækker og stil dem på køl indtil de er gele agtige.

Gå i gang med kompotten. Hæld vandet i en gryde og tilføj jordbær og sukker. Rør det hele rundt til det er godt varmt og jordbærene ikke er frosne mere. Fjern det fra varmen og blend det. Vendt til det er kølet af og hæld det over panna cottaen (først når den er gele agtig)

Smelt evt. noget chokolade som pynt.

Bon appetit 😉

SUNDE VEGANSKE LINSEDELLER

En sund livsstil er efterhånden noget af det vi hører mest om i medierne eller kvindemagasinerne. Og ser man bort fra kromad og Price, jamen så er det også sundhed de fleste kokke tænker over.

Vi kan godt blive enige om, at frikadeller ikke er det sundeste i verden. Man kan tilsætte grøntsager for at der kommer flere proteiner i, men man kunne jo også bare droppe svinekødet og lave det med linser, så skal vegetarer også få glæde af dem.

11004224_526067980866157_2002275618_n

Her er min fortolkning af linsedeller 🙂

Hvad skal du bruge?
4 dl røde linser
2 dl solsikkekerner
2 dl grovvalsede havregryn
1 dl vand
2 spsk. rapsolie
3 løg, finthakkede
2 tsk. salt
5 tsk. karry
6 tsk. paprika – mild eller stærk efter smag
½ tsk. stødt spidskommen – kan udelades
3 spsk. citronsaft
4 fed presset hvidløg
2 spsk. sojasauce
Peber
4 spsk. oliven- eller rapsolie til stegning

Sådan gør du
1. Kog linserne 7-8 min ved svag varme i 4 dl vand med 1 tsk. salt. De må ikke blive for bløde
2. Hæld det overskydende vand fra og kom dem i en skål
3. Rist solsikkekernerne gyldne på en tør hed pande under omrøring
4. Bland de ristede kerner i de kogte linser og tilsæt alle de øvrige ingredienser
5. Rør det hele grundigt sammen og lad farsen hvile 10-15 min inden de formes til små deller
6. Steg dellerne 5-6 min på hver side i olien ved middel varme – vend dem kun én gang

Håber i vil få god nytte af opskriften, jeg laver altid mange og fryser dem ned 🙂

I morgen er det weekend, synes den her uge har gået stærkt! Skal ud og spise kinesisk med min kæreste i aften og efterfulgt i biografen og se Fifthy Shades Of Grey – og det er hans valg 😉

DEJLIG SUND SUPPE

10676136_521788781294077_1194899989218592600_n

Hej alle.
Er nu færdig med 17 siders sso og er faktisk godt tilfreds med den 🙂

I aften begav jeg mig ud i at lave en broccoli suppe af hvad jeg nu lige havde hjemme. Det endte meget godt vil jeg sige.

Her er opskriften:
1 broccoli
6 fed hvidløg
1 løg
5dl vand
lidt ingefær
olivenolie
1dl kokosmælk

Du starter med at hakke chili, hvidløg og løg, samt lidt ingefær. Put det i en gryde og svits det i lidt olivenolie. Snit imens broccoli. Tilsæt vand og broccoli og lad det koge op. Sænk derefter varmen og lad det simre i 20 minutter max. Tilsæt nu kokosmælk og blend med en stavblender.

Som tilbehør har jeg brugt røget skinke, ciabatta med soltørrede tomater og oste chips. 🙂

Håber i kunne bruge denne sunde og lækre suppe til en aften.

Smutter til Lalandia med familien og kæresten fra på tirsdag til torsdag og så fredag skal der holdes 20 års fødselsdag for min kæreste, så har en travl vinterferie forude 🙂