Blomkålssuppe

SYLTEDE EFTERÅRS RØDBEDER


syltede-efterårs-rødbeder

Ingen tvivl om at den dejlige varme sommer er forbi. Vinden er tilbage i Danmark igen og bladene er overalt.
Mange af os har brugt efterårsferien på at skære i græskar, mens andre som mig har snydt og købt et i porcelæn, som kan bruges igen næste år. Mens andre skar i græskar, så lavede jeg nemlig en omgang syltede rødbeder med en dejlig duftende krydret lage. Efteråret har så mange smukke sarte farver og syltede rødbeder er ingen undtagelse.
Det er ret nemt at lave syltede rødbeder selv, og det tager ikke særlig lang tid. Man kan nemt justere krydderblandingen alt efter hvad man lige har hjemme – et par kviste af en krydderurt som fx timian eller rosmarin er altid en vinder.
Det tager en dags tid for rødbederne at trække, og så er de klar til at komme på en god leverpostejmad eller skipperlabskovs.

syltede-efterårs-rødbeder

 

DU SKAL BRUGE:

Ca. 800 g rødbeder – jeg brugte en blanding mellem almindelige rødbeder og bolchebeder, som giver nogle lækre farver.
7 dl eddike
2,5 dl sukker
6 stk laurbærblade
12 enebær
2 stk kanelstænger
2 spsk sorte peberkorn
1 tsk tørret chili
2 stk stjerneanis
2 spsk sennepskorn

FREMGANGSMÅDE:

1. Skrub rødbederne, og kom dem i en gryde med vand og bring det i kog. Kog rødbederne møre, 30-45 minutter alt efter størrelse. Når rødbederne er kogte hældes vandet fra, og stil dem i koldt vand, indtil de er kolde.
2. Kom eddike og sukker i en gryde og kog op. Når det koger tilsættes krydderierne. Lad det koge i 2-3 minutter.
3. Skær rødbederne i skiver – jeg brugte et mandolinjern – og kom dem i glas – enten skoldede glas eller glas du har haft atamon i.
4. Hæld den varme lage over og luk glassene mens det er varmt.

Det kan sagtens spises en dag eller to efter, men for mere smag, vent en uge.

– God fornøjelse 🙂

syltede-efterårs-rødbeder

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blomkålssuppe