KARTOFFELDUTTER

HEALTH SHEPHERDS PIE

DSC_0080

Så kunne jeg få taget mig sammen til at lave denne uges opskrift. Jeg har haft lidt travlt i denne uge, men her kommer den altså og det er en af mine favoritter, elsker shepherds pie så meget, men den er bare lidt bedre når man gør den lidt mere sund. Fik også brugt en af mine lækre fødselsdagsgaver, som jeg planlægger at lave et indlæg om lidt senere 🙂

INDGREDIENSER
1 kg. kartofler
2 stk. løg
2 fed hvidløg
1 stk. gulerod
1 spsk. rapsolie
600 g hakket oksekød 6-10% el. mindre
1 spsk. hvedemel
2 spsk. tomatpure konc.
3 dl. oksekødsbouillon
2 spsk. worcestershire sauce
1 tsk. tørret timian
2 tsk. havsalt
1 tsk. peber
3 spsk. mælk
1 spsk. smør, saltet
100g. hakket spinat

Ja, det er jo ret meget der skal til, men det smager til gengæld også super godt 🙂

DSC_0075

SÅDAN GØR DU:
Skræl kartoflerne, og kog dem, til de er godt møre.

Imens forberedes kødfyldet. Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint. Skræl guleroden, hak den groft. Varm olien i en gryde, og svits alle tre sammen i et par minutter. Tilsæt oksekødet, som brunes grundigt. Tilsæt mel, og rør grundigt, inden tomatpuré, oksebouillon, Worcestershire sauce, timian, salt og peber tilsættes. Lad blandingen simre i 20 minutter, indtil det meste af væden er fordampet. Smag til.

Tænd ovnen på 180º C varmluft/200º C alm. ovn.

Når kartoflerne er møre, moses de til kartoffelmos sammen med mælk, smør og hakket spinat. Smag til med salt og peber.

Kom kødfyldet i et ovnfast fad, og fordel kartoffelmosen ovenpå. Kør en gaffel gennem toppen af kartoffelmosen.

Bages midt i ovnen i 30 minutter.

Tips: I stedet for oksebouillon kan der med fordel bruges oksefond.
Prøv at tilsætte et glas rødvin sammen med oksefonden for en mere fornem udgave af denne klassiker.

Håber i kunne bruge opskriften, hav en god aften og weekend 🙂

signature_2

DSC_0076

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KARTOFFELDUTTER